Fællessange

Sankt Hans Aften 2026
Morbærhaven

Hej!
Vi hedder Sofia og Andreas.
Vi spiller musik med dig på Sankt Hans Aften.

Her finder du en oversigt over alle tekster til fællessange og de andre sange, som vi tager med til jer.

Vi glæder os til at synge sammen med dig!

Sange & tekster


Fællessang

Midsommervisen

Hør på melodien på Youtube

Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
//: men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. ://

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
//: da går ungdom til dans
på dit bud, sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. ://


Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
//: vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde! ://

/Forfatter & Komponist, Årstal

I Danmark er jeg født

Hør på melodien på Youtube

 I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
står mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!


Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer
Gud gav os den, Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland!


Engang du herre var i hele Norden,
bød over England – nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland!


Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland!

/H.C. Andersen

Der er et yndigt land

Hør på melodien på Youtube

1. Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
//: nær salten østerstrand; ://
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
//: og det er Frejas sal. ://

2. Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
//: udhvilede fra strid; ://
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
//: bag højens bautasten. ://

3. Det land endnu er skønt;
thi blå sig søen bælter,
//: og løvet står så grønt, ://
og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
//: bebo de danskes øer. ://

4. Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger, ://
//: som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
//: sin top i bølgen blå. ://

/Oehlenschläger

Du danske sommer

Hør på melodien på Youtube

1. Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand!
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

2. Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Korn, korn, korn
i drømme gror under månens horn.

3. Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdom jubled’ din lovsang ud,
kun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

4. Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted’ af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed’ af tro og tak.

5. Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din trolddom spændte fra egn til egn!
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

6. Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg véd, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg véd, dit hjerte er guld endda.

/Thøger Larsen

Jeg tror jeg elsker dig for evigt

Hør på melodien på Youtube

Jeg tror jeg elsker dig for evigt
Indtil alting holder op
Du’ den eneste den eneste
Det si’r jeg ikke nokJeg ser at dybt inde i dine øjne er der fyrværkeri
Gud hvor er det dog sindssygt at du er min
Det’ måden du bevæger dig på i måneskin
Der’ noget jeg lige skal sige før det’ for sentJeg tror jeg elsker dig for evigt
Indtil alting holder op
Du’ den eneste den eneste
Det si’r jeg ikke nok
Så nu står du med mit hjerte
Gør med det hvad du vil
Du’ den eneste den eneste
Jeg gør alt hvad der skal tilSom et lyn slog du ned i mig helt ude af det blå
Jeg vil bare vide alt om hvad du tænker på
Den måde som du siger mit navn betager mig
Så tro mig når jeg nu fortæller digJeg tror jeg elsker dig for evigt
Indtil alting holder op
Du’ den eneste den eneste
Det si’r jeg ikke nok
Så nu står du med mit hjerte
Gør med det hvad du vil
Du’ den eneste den eneste
Jeg gør alt hvad der skal tilFor jeg har aldrig været i tvivl
Heller ik’ når vi har haft det svært
Jeg vil bruge hele livet
Samm’ med dig
Åh åh åh åh åh åhJeg tror jeg elsker dig for evigt
Indtil alting holder op
Du’ den eneste den eneste
Det si’r jeg ikke nok
Så nu står du med mit hjerte
Gør med det hvad du vil
Du’ den eneste den eneste
Jeg gør alt hvad der skal til

/Andreas Odbjerg

Lyse Nætter

Hør på melodien på Youtube

1. Nu kommer fuglene igen,
og lyset vælter pluds’lig ind,
det kommer gennem alle sprækker,
lyse nætter er tilbag’.
Alt, hvad der rørte sig, blev glemt,
da du var rejst, var det så nemt.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig.

Du er tilbag’, du er hos mig.
Du er tilbag’med varme dag’,
du er hos mig.

2. Nu kommer lydene igen,
og verden vælter pluds’lig ind
med parasoller og sandaler,
bølger maler alt i sand.
Jeg havde huset fuld af vind
og nye frugter fløjet ind.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig.

Du er tilbag’, du er hos mig.
Du er tilbag’med varme dag’,
du er hos mig.

/Alberte

Underlige Aftenlufte

Hør på melodien på Youtube

1. Underlige aftenlufte!
hvorhen vinker I min hu?
Milde, lune blomsterdufte!
sig, hvorhen I bølger nu.
Går I over hviden strand
til mit elskte fødeland?
Vil I dér med eders bølger
tolke, hvad mit hjerte dølger?

2. Matte sol! Bag bjergets stene
luerød du daler ned,
og nu sidder jeg alene
i min dunkle ensomhed.
Hjemme var der intet fjeld,
ak! så er jeg ude vel,
skal i nat ej barnligt blunde
i min Herthas grønne lunde.

3. Stille! stille! hisset gynger
båden mellem siv og krat,
sødt en mø ved cithren synger
i den tavse, lune nat.
Hvilke toner! Milde lyst,
hvor du strømmer i mit bryst!
Men hvad savner jeg, og græder,
mens hun dog så venligt kvæder?

4. Det er ej den danske tunge,
det er ej de vante ord,
ikke dem, jeg hørte sjunge,
hvor ved hytten træet gror.
Bedre er de vel måske,
ak, men det er ikke de!
bedre, tror jeg vist, hun kvæder;
men – tilgiver, at jeg græder!

5. Tager ej min sang for andet
end et ufrivilligt suk!
Længselsfuldt heniler vandet,
aft’nen er så blid og smuk.
Mangen sådan aftenstund
sad jeg i min kære lund,
mindet vender nu tilbage,
det var årsag i min klage.

/Carl nielsen

Dansevise

Hør på melodien på Youtube

1. Et solstrejf i en vandpyt,
et lille kindkys af en vind
og sivet, der nynner,
at livet begynder
sit spind i dit sind.

Et sølvfløjt fra en trætop,
en svag tagfat-lyd af en kat,
en rislen i bækken,
en hvislen i hækken,
der si’r, at det ikke mer’ er nat.

Dugvåd ligger engen,
jomfru Daggry går til ro.
Dagen står Puk-kåd ud af sengen
og går over solens bro.

Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to dig og mig?
Jeg danser og danser og standser
og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?

Kom igen, kom igen,
kom igen du min elskede ven.
Kom igen, kom igen.
Hvor du ønsker det, danser vi hen.

Kom, lad os danse,
alt kan der ske.
Kom, lad os danse,
lad os danse, lad os le.

2. Et sølvfløjt fra en trætop,
en svag tagfat-lyd af en kat,
en rislen i bækken,
en hvislen i hækken,
der si’r, at det ikke mer’ er nat.

Dugvåd ligger engen,
jomfru Daggry går til ro.
Dagen står Puk-kåd ud af sengen
og går over solens bro.

Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to, dig og mig?
Jeg danser og danser og standser
og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen. Kom igen. Kom igen. Elskede ven.

/Carl nielsen

Chandelier

Hallelujah